adminHvad sker der med mig?
Hvad sker der, når jeg går igennem sjælens mørke nat? Er det en reel ting? Er det noget psykologisk? Påvirker det mon min krop? Er det bare noget, jeg bilder mig ind? Eller er jeg vitterligt igang med en dyb, transformerende proces, som vil lede mig mod stier, jeg aldrig har gået på før?
Spørgsmålene kan være mange. Men helt sikkert er det, at mange mennesker i denne tid oplever, at de kommer ind i en krise, der opleves anderledes end noget, de har oplevet før.
Og i virkeligheden er også hele den ydre verden i opgør med sig selv på mange forskellige niveauer. Det viser sig, udover krige og kriser, blandt andet ved, at de narrativer der flyder rundt igennem sociale medier, i autoriserede dagblade og i statsmedier, bliver mere og mere skingre og fjernet fra den reelle menneskelige virkelighed, så at sige. De mister mere og mere deres forankring i noget dybere og mere sandt menneskeligt. Det bliver sværere og sværere at se sig selv og sin egen indre virkelighed og fornemmelse for sandhed spejlet i det formelle samfund så at sige.
Netop det ydre virvar er et tydeligt tegn på, at vi befinder os i en overgangs-fase på et højere plan. Eksisterende strukturer er under forfald og forandring, ikke kun i Danmark, men globalt. Mange mennesker over hele verden kan mærke det inden i sig selv. På et vist plan giver det mening at sige, at det er hele den kollektive bevidsthed, som er igang med sjælens mørke nat Og samtidig kan vi mærke, at de nye strømninger er overalt omkring os, og indeni os.
Noget som er helt essentielt ved disse nye bevægelser er, at det faktisk er i dig som enkeltindivid, at effekten af de stærkere energier er hurtigst og stærkest. Store samfundsinstitutioner er stive og langsomme til at forandre sig. De har endnu flere historier at skulle vikle sig ind og ud af, end du har som en enkelt person. Og de har viklet mange flere mennesker ind i dem. De indgår i endnu større mekanismer i det økonomiske system og i ønsket om konstant fremdrift og konkurrence, som de er drevet af. De kan ikke reagere så hurtigt og ændre kurs, som du kan.
Så i denne forandringsproces er det faktisk dig som individ, som er mest fleksibel og som tydeligere kan mærke, at de højere frekvenser i planetens atomsfære tager fat i dig, og kræver noget nyt af dig. Derfor går du lettere direkte ind i processen. Og over tid vil du mærke, at det skaber voksende afstand mellem dig selv, og det samfund du lever i. Du føler dig måske fremmedgjort.
Så selvom sjælens mørke nat typisk kan opleves som en meget ensom rejse, fordi processen først og fremmest er en storm langt inde i din egen dybeste jeg-følelse, så står du på samme tid overhovedet ikke alene, når du oplever sådan en eksistentiel krise idag. Det er et fænomen der sker på meget kollektive planer, og det vil kun tage til i tiden som kommer.
Fortællingerne falder fra hinanden
Når denne forandringskrise rammer dig, rammer det ofte på det plan, der handler om hvilke fortællinger du bruger til at opretholde forestillingen om dig selv, din egen livshistorie og dit nuværende “jeg”.
Noget af det, der typisk er meget markant i sjælens mørke nater altså, at de grundfortællinger, som bruges til at konstituere dit “jeg”, falder fra hinanden. Det handler om den måde, du har arbejdet med din fortid og din livshistorie på, og som nu danner et fundament i det, du opfatter som dit “selv”. Og det handler også om de historier, du fortæller dig selv, når du skal forstå dig selv i forhold til andre mennesker (familie, venner, netværk, arbejde), og din plads i samfundet.
Det du kan komme til at opleve er, at disse fortællinger, eller dele af dem, ikke rigtigt kan bruges længere. De føles ikke sande. Og den første følelse i den proces er: hvem er jeg så overhovedet, når det kommer til stykket?
Alt det du var tryg ved omkring dig selv, og ting du følte at du havde opnået i processen med at bygge dig selv op, kan pludselig ikke bruges mere, og du mangler noget nyt at sætte i stedet.
For nogle mennesker kan der være sygdom involveret i processen, da krop og tanke er snævert forbundne, og nogle har brug for den fysiske provokation for at kunne skabe forandring. I yderste konsekvens kan man opleve det som om, man ligger i et punkt mellem reel liv og død, og man kan vitterligt føle at man kommer dødsøjeblikket nært, når man oplever det mange kalder egodød.
I virkeligheden er der en snæver sammenhæng mellem de grundnarrativer, vi bruger til at konstituere vores “selv”, og hjernens neurologiske processer, ligesom der er sammenhæng med mange flere processer i vores fysiske krop i sin helhed.
Derudover er der også sammenhæng mellem grundnarrativet og forskellige arketyper og sociale tankeprogrammer, som vi har tillært os gennem vores konditionering op igennem barndommen og ungdommen. Det, som er vigtigt her er, at forandringsprocessen omhandler både vores psyke, vores fysiologiske krop, og vores indre samfundsprogrammering. Men også og især, at når vi går igennem sjælens mørke natog kommer ud på den anden side, så er også vores fysiske krop forandret.
Læs med i Artikel 2 i næste uge, der handler om forvandlingsprocessen
Hvis du bruger mit arbejde helt eller delvist i dit eget kommercielle arbejde, så vil jeg bede dig om at referere til kilden. Dette arbejde er beskyttet under lov om ophavsret. Tak for dit hensyn.
©kathrineelizabethanker
Hvis du oplever, at du befinder dig midt i sjælens mørke nat, og har brug for støtte, så bestil tid til gratis afklaringssamtale her: https://kathrineelizabeth.com/bevidsthedscoaching/
Der er copyright på alt mit materiale. Hvis du vil bruge mit materiale i din kommercielle praksis, så brug kun citater og referencer, og henvis altid direkte til kilden med mit fulde navn.
Om min vidensbaggrund:
Til oplysning om baggrunden for at jeg kan skrive som jeg gør: i min tværfaglige PhD: Subject and Aesthetic Interface: an inquiry into transformed subjectivities har jeg undersøgt menneskebilleder i forskellige videnskaber, og hvordan de danner udgangspunkt for forskellige videnskabers tilgang til det at være menneske. Og igen hvordan dette påvirker både den kanon af teoretiske forklaringsmodeller, samt selve metodologien (filosofien bag de metoder, man anvender) for forskellige former for videnskab. Det er altså et spadestik dybere, end man normalt arbejder, når man arbejder indenfor en akademisk kontekst. Og på dette plan kan man godt tale om nogle “menneskemodeller”, der usagt ligger til grund for al den videre videnskab, som man udformer (feks i hele videnskabsgrene). Det er det, man kalder “det ontologiske udgangspunkt.” Jeg har været gæsteredaktør på Søren Briers akademiske journal, Cybernetics and Human Knowing og selve begrebet “human knowing” udspringer netop at, at den etablerede videnskab må transcenderes, for at vi for alvor kan spekulere over, hvad menneskeviden egentlig er.
Note: Teorier, hvor der forsøges at skabe en større forståelsesramme kunne være Italieneren Roberto Assaglioli’s Psykosyntese(transpersonlig psykologi), der stammer helt tilbage fra Freuds og Jungs tid,og som bruges i psykoterapi. Der er California Institute of Integral Studies som integrerer spiritualitet og videnskab i al forskning og arbejde. Der er Faisal Muquaddams Diamond Logos (der fokuserer på processen imod oplysning, og over i det såkaldt rent alternative: Human Design, der er et system som forbinder astrologi, chakrasystemet, kaballah og I ching.
Jeg mener også, at nogle af de nyere retninger indenfor vesterlandsk psykologi idag i højere grad nærmer sig elementer fra Buddhismen, og måske endda Eckhart Tolles Nuets Kraft, uden at de dog baserer sig på idéen om en sjæl. Således kan visse dele af den kognitive terapi udgøre en bro over imod det spirituelle, især med den såkaldt tredje bølge af kognitiv terapi, som kaldes “Acceptance and Commitment Therapy” (ACT), hvor man forsøger at adskille personen fra sine tanker og følelser, således at denne kan opleve fra et såkaldt meta-kognitivt perspektiv, dvs et højere perspektiv end tankens sproglige dagsbevidste stadie, så at sige. Ligesom der også synes at være en vis fælleshed mellem Compassion Focused Therapy (CFT) og en af essenserne af Buddhismen, som netop er “medfølelse”. Der kan således være et vist begyndende overlap mellem ACT, og selvfølgelig også det, man kalder “Mindfulness”, og sådan noget som Echkart Tolles Nuets Krafteller visse aspekter af de Østerlandske religioner, som iøvrigt stræber efter en negering af “selvet” eller “identiteten”.
Det er en glimrende beskrivelse af, hvad vi har med at gøre, synes jeg. Jeg har omsider taget mig sammen til at læse bogen “dark night of the soul” af St. John of the Cross og tænker også at jeg vil følge op med at læse om, hvad St. Teresa of Avila har skrevet om emnet. Det er lidt tung læsning, men ikke desto mindre interessant. Jeg tænkte, hvad kan en spansk munk fra 15’hundrede taller mon lære mig om lidelse? Svaret var: En hel del.
John / Johannes skriver om de 2 dele: Dark night of sense, og dark night of the spirit. Den første er den almindelige, mens der ikke er så mange der ledes ind i den dybere dark night of the spirit. I dark night of sense rammes du af ligegyldighed overfor mere verdslige gøremål. Formålet er udrense de “imperfections” som er iboende i de fleste af os. I Dark night of the spirit går du ind i en dybere udrensning, og kan føle dig forladt af Gud/det højere.
Jeg er meget optaget af, hvordan det kan være svært at vide hvor man er i sin proces. Jeg oplever den heller ikke som lineær, og jeg oplever selv at gå gennem iterationer. Det er vanskeligt at sige, hvad der var startpunktet, og lige så vanskeligt at sige, om “man er færdig”. Måske giver det ikke mening at tale om start/slut, men det foretrækker vores logiske og lineære hjerner. Min gør i hvert fald 🙂
Jeg har også haft tanker om de mennesker som har kastet sig ind i frihedskampen, ud over mig selv. Dem som bare ikke kan lade være. Jeg har helt tiden haft en fornemmelse af, at der er nogle af dem som har store egoer. Nogle af dem tror jeg er begyndt på en dark night of the soul, ud fra hvad jeg kender til deres historie. Men jeg har spekulerer på, om de – fremfor at gennemføre processen – har gjort det, at de har skabt sig et nyt ego ved at danne identitet ud fra det de gør i frihedskampen. Det er i hvertfald med til at forklare, hvorfor jeg fornemmer, at de ikke helt har fået sig selv med. At de har nogle “imperfections” som andre oplever kraftigt, og sommetider efterlader sig en del collateral damage i kølvandet på deres ellers velmente aktiviteter. De har, så at sige, taget en sidevej ud. Men jeg tænker, at processen vil indhente dem, før eller siden.
Der kan selvfølgelig også være nogen som ikke har gået igennem en dark night of the soul som danner identitet omkring det de gør. De vil temmelig sikkert også have disse “imperfections”.
Hvor er jeg så selv? Det er et godt spørgsmål, og det er svært at svare på. Jeg skriver en del om emnet, for jeg bliver selv klog på det i processen. Men jeg føler intet behov for at blive set eller hørt. Jeg er også ret ligeglad med, hvad andre måtte mene og mig og har ikke brug for at høste anerkendelse. Jeg er mere optaget af, hvordan jeg kan bringe min viden i den bedst mulige anvendelse for kollektivet.
Hej Brian, tak for din gode og dybe kommentar med mange spændende og vigtige betragtninger. Og nej, det er ikke alle, der går i dybden i deres liv, og kaster bevidsthedens lys på deres processer, således at en almindelige krise måske bliver til Sjælens Mørke Nat, som måske i virkeligheden burde kaldes “ego’ets” mørke nat, fordi det jo handler om at sjælen har et budskab og trænger sig mere på hos den enkelte. Den vil gerne integreres mere og have at man mere primært ER sin sjælsidentitet snarere end sit ego. Så sjælsidentiteten bliver det primære “jeg” eller udgangspunkt for væren og handlen i verden, og ego’et er et redskab, man kan bruge, fordi denne verden/dette samfund pt er bygget på interaktion mellem ego’er. Derudover er det hele utroligt individuelt. Mennesker er komplekse, og en udvikling imod integration af sjæl og ånd i identiteten indebærer jo også, at man integrerer mange flere sider af sig selv, og bliver et mere komplekst menneske, så at sige, eller et mere sammensat menneske ifht dagsbevidstheden. Og det gør os alle mere forskellige, ikke mindre. Selvom man samtidig bevæger sig ind i enhedsfølelsen, og mere og mere tydeligt forstår, at på et andet plan er vi alle eet. Det var en række tanker om emnet som dialogisk respons på din kommentar. Det er ikke ment som belæring, men som vidensdeling fra mit perspektiv. ❤️ Læs/lyt gerne også til artikel 2 & 3. Der kommer mere viden, og måske kan det give et input til, hvor du er i din proces.