Begyndelsen på Transformationen, artikel 2

Men hvad betyder det her med “individ” egentligt? Og hvorfor er sjælens mørke nat større end individet? Kan man overhovedet sige noget mere generelt om, hvad “individet” er for en størrelse i en tid, hvor der er 1000 teorier om det man kalder individ, selv eller ego?

Lad mig starte med at sige, at de fortælinger som vores samfund leverer om individet idag, og ikke mindst stort set alle teorier og videnskabelige tilgange, som man arbejder med i akademiske institutioner, bygger på det ikke-spirituelle ego eller selv. Og grunden til at det kan være vigtigt for dig, der bevæger dig imod en ny selvforståelse er, at det altså ofte er akademiske teorier, der danner udgangspunkt for den menneskeforståelse, der hersker i vores kultur. Også selvom vi ikke lægger mærke det til. Så ligger det som en uudtalt forudsætning i den måde vi tænker og taler på. Og idag kan det være vigtigt at få denne lidt mere generaliserede vinkel med, selv hvis du er på din egen selvudviklende vej, føler dig spirituel, og står midt i en uvant form for krise.

Når man i den formelle del af vores kultur først i sin grundfilosofi har besluttet, at mennesket primært er materielt, betyder det typisk også, at det skaber en menneskeforståelse hvor mennesket ikke har en levende sjæl, og hvor mennesket ikke kan mærke energi. Denne menneskeforståelse optræder iboende og uudtalt i virkelig mange forskellige psykologiske metoder og tænkemåder. Hvis man interesserer sig for den faglige del, så kunne det feks være i sådan noget som NLP (neurolingvistisk programmerings) teori, kognitiv terapi, metakognitiv terapi, psykodynamisk metode, mentalisering, og det er særlig tydeligt i adfærdsorienterede tilgange (behaviorisme).

Men det kan også optræde som noget iboende, men uudtalt i mange samfundsteorier og større nutidige filosofier.

Og hvad vedkommer det så dig, som er spirituel og som udmærket ved, at du har en sjæl og at den virkelighed, vi befinder os midt i, udspringer af energi?

Det vedkommer dig, fordi de mest dominerende teorier, der hersker på forskningsplan, siver ud som fortællinger i samfundet, som vi alle sammen i en eller anden grad og form indoptager i os selv igennem vores opvækst. Og fordi denne grundtankegang indgår som uudtalt udgangspunkt i alt fra humanistiske teorier, psykologiske praksisser, medieformidling, politik, økonomi og erhverv, og selvfølgelig også i uddannelsessystemer. Alt det, der udgør vores sociale omverden idag (lidt tid endnu).

I neurovidenskaben er det i en del stress forskning typisk vores laveste instinktbaserede selv, det, som den åndsvidenskabeligt dedikerede Martinus, ville kalde “dyremenneskestadiet”, der bruges som grundmodel for mennesket. Vi oplever feks i en del stress forskning, når den bliver formidlet i mainstream medier, at vi mennesker reagerer som stod vi overfor en tiger, når vi er stressede.

Og der skabes mange konklusioner om os mennesker på den baggrund. Det kan vi især læse om i videnskabsformidlingen, som man feks finder på videnskab.dk, DR’s hjemmeside og lignende steder. Her kan man meget jævnligt læse om, hvordan vi mennesker ikke har rykket os siden stenalderen, og stadig i høj grad er styret af vores reptilhjerne. Det er jo ikke forkert, at de mest basale lag i os bliver ramt, når vi er stressede. Men min pointe er, at der er meget mere til det. Og at stress og hypersensitivitet, som er en forløber for en udvidet bevidsthed, hænger utroligt meget sammen.

Men når der hele tiden fokuseres på de mest basale funktioner i os selv, og vi hele tiden skal høre, at vi i bund og grund ikke er meget andet end stenaldermennesker, ender det med at blive en form for folkeprogrammering, kunne man godt tillade sig at sige. Også selvom mange mennesker selv oplever, at de er meget mere end deres reptilhjernes reaktioner.

Så det ligger altså dybt i vores underbevidste, at ego’et er lig med det ikke-spirituelle selv, og at ego’et så at sige udgør hele vores eksistens. Det bliver, når vi vokser op i et ikke-spirituelt samfund, en del af de fortællinger, der former det dybeste bygningsværk i vores opbyggede identitet. Det bliver en del af den samfundskonstruktion, som vi har taget til os, og som nu styrer os fra et underbevidst plan. Det er der ikke noget mærkeligt i, som sådan. Det er bare vigtigt, at vi bliver opmærksomme på det. For når vi går igennem sjælens mørke nat, så er det netop denne ego-konstruktion, der falder fra hinanden.

Fra ego-død til forvandlingspotentiale

Så når du oplever, at ego’ets fortællinger begynder at gå i opløsning, og adskilles fra din selvfølelse, kan det faktisk vitterligt opleves som om, du står midt i en dødsproces. Selvom du har spirituelle oplevelser og føler dig som et spirituelt menneske, så er der en del af din kerne, der består af fortællinger, som kommer fra filosofien om det ikke-bevidste univers og det materielle menneske. Derfor vil der altid være en del af dig selv, som dør, og som du skal arbejde på at løsrive dig fra. Og som vi husker fra artikel et om sjælens mørke nat, og som de der har læst NLP teori også ved, så knytter nogle af disse fortællinger faktisk an til vores neurofysiologi, dvs rent fysiologisk til hjernen og til vores nervesystem. Så forvandlingen stikker dybere end man lige skulle tro. Den er også indlejret i vores kød og blod, og sker derfor også der.

Når du går ind i processen kan den både være omfattende og smertefuld, ikke mindst fordi en sådan indre forvandling i sidste ende også afkræver en tilsvarende ydre forvandling: du kan i yderste konsekvens stå overfor at måtte afvikle og omforme hele den måde du lever på i den materielle verden. Måske kommer det til at pille ved din karriere, pladsen i venskabskredsen, parforholdet eller forholdet til familien.

Nogle gange foregår sjælens mørke nat først på de indre planer, og man bruger lang tid på dette dybe indre arbejde, før det ydre omkring éen forandrer sig. Andre gange må den ydre forvandling ske sideløbende med, at man gennemgår den indre forvandling. Her kan man godt få brug for éen, der “holder éen i hånden” undervejs. Som kan se lyset, imens man selv navigerer i mørke.

Et menneske, som forstår hvad det er, lige netop du går igennem, og som selv har prøvet det, og kan hjælpe dig med at få sat ord på processen.

For hvis du ikke kan finde den rette rådgivning i mainstream samfundets institutioner, fordi de alle er baseret på 3D filosofi, så skal du ud i den alternative verden (som den fejlagtigt kaldes) og finde en coach eller rådgiver, der kan følge dig igennem den udfordrende proces, hvor mørket skal transformeres og alkymiseres ind i en ny (og større) tilstand, som man jo i sagens natur ikke kender i forvejen.

I den “alternative verden” kan det være svært at vælge den rette coach, ikke mindst fordi hele det segment, man kunne kalde “New Age”, har været præget af såkaldt falske virkeligheder (luciferisk lys, om man vil), hvor man i alt for høj grad går efter rent “lys og kærlighed”, men ikke arbejder med de mørkere (det ubevidste på godt og ondt) aspekter, og ender med at stagnere i en slags utopisk mindset, som ikke er realistisk på denne jord lige nu. Samtidig er langt fra alle alternative behandlere klar til at arbejde på det niveau af dybde, integritet og grounding, som denne transformationstid reelt kalder på.

Smerten er en forvandlingskraft

Det aller vigtigste at hæfte dig ved, når du går igennem denne proces er, at du ikke skal forsøge at undvige de svære følelser, selvom de kan opleves meget smertefulde. Smerte er en normal del af livet, selvom det kan føles uoverkommeligt at være i den. Den kan føles så altopslugende.

Du føler måske at du totalt mister fodfæstet, og slet ikke kan mærke dig selv, som du plejer. Sjælens mørke nat bliver pludselig hele din verden. Og den verden bliver mørk.

Men det er vigtigt at forsøge at huske, at det er en midlertidig tilstand. Og at det i virkeligheden er sjælens kald til dit selv. Det er udtryk for sjælens ønske om at der er mere, der skal foldes ud og leves. At du er nødt til at ændre dit liv, og åbne dig for en større virkelighed. Som æggeskallen der krakelerer fordi kyllingen er færdigudviklet, og klar til at vise sig for verden. Eller skulle vi, her i H.C. Andersens land, sige svaneungen.

Så er du altså på vej imod at blive til en fuldbyrdet svane, uden de falske toner, som vores matrix desværre har været kørt af igennem hele vores livstid.

Derfor er det SÅ vigtigt at huske, at lære at kunne være i smerten undervejs, og ikke prøve at bedøve dig for ikke at mærke den. For smerten tjener en meget vigtig funktion. Og hvis du vælger i stedet at bedøve dig fra den, og se den som et overfladeudtryk, der kun behandler symptomet, så går du glip af alle belønningerne på den anden side af the Dark Night of the Soul processen. Så glider “svanen” i baggrunden igen, i stedet for at få mulighed for at folde sig ud og sætte sit smukke præg på verden omkring dig.

Og selv hvis du overhører sjælens kald, kan du dog alligevel ikke slippe for det. For det vil ligge og runge i din underbevidsthed, og disse nytteløse kald, som du går og overhører, kan ende med at blive til frustrationer, knuder, psykisk og fysisk lidelse i den dagsbevidste tilstedeværelse. Derfor bør svanen ikke overhøres:

Den større og smukkere del af dig, insisterer på at ville fødes og komme til udfoldelse.

Som regel skubber sjælens mørke nat selv på indefra, og det er også vigtigt at bide mærke i. Det er ikke noget, man har planlagt på et dagsbevidst plan, at man skal igennem.

Og det kræver mod at gå videre ud i det, som går ud over det gamle samfunds grænser, fordi vi stadig lever midt i en gammeldags grænsesætning.

Og så alligevel har vi ikke noget valg. Planeten og Gud beder os om det. Sjælens Mørke Nat trænger ind i dig, som er klar til, frit efter H.C. Andersens eventyr: at forlade andedammen og blive en smuk svane.

Tag ind, hvad du kan bruge, og lad resten være.

Kathrine

Hvis du føler, du står midt i sjælens mørke nat og har brug for hjælp til at komme godt igennem din proces, så bestil en gratis afklaringssamtale: https://kathrineelizabeth.com/bevidsthedscoaching/

❤️

Til oplysning om baggrunden for at jeg kan skrive som jeg gør: i min tværfaglige PhD: Subject and Aesthetic Interface: an inquiry into transformed subjectivities har jeg undersøgt menneskebilleder i forskellige videnskaber, og hvordan de danner udgangspunkt for forskellige videnskabers tilgang til det at være menneske. Og igen hvordan dette påvirker både den kanon af teoretiske forklaringsmodeller, samt selve metodologien (filosofien bag de metoder, man anvender) for forskellige former for videnskab. Det er altså et spadestik dybere, end man normalt arbejder, når man arbejder indenfor en akademisk kontekst. Og på dette plan kan man godt tale om nogle “menneskemodeller”, der usagt ligger til grund for al den videre videnskab, som man udformer (feks i hele videnskabsgrene). Det er det, man kalder “det ontologiske udgangspunkt.” Jeg har været gæsteredaktør på Søren Briers akademiske journal, Cybernetics and Human Knowing og selve begrebet “human knowing” udspringer netop at, at den etablerede videnskab må transcenderes, for at vi for alvor kan spekulere over, hvad menneskeviden egentlig er.

Note: Teorier, hvor der forsøges at skabe en større forståelsesramme kunne være Italieneren Roberto Assaglioli’s Psykosyntese(transpersonlig psykologi), der stammer helt tilbage fra Freuds og Jungs tid,og som bruges i psykoterapi. Der er California Institute of Integral Studies som integrerer spiritualitet og videnskab i al forskning og arbejde. Der er Faisal Muquaddams Diamond Logos (der fokuserer på processen imod oplysning, og over i det såkaldt rent alternative: Human Design, der er et system som forbinder astrologi, chakrasystemet, kaballah og I ching.

Jeg mener også, at nogle af de nyere retninger indenfor vesterlandsk psykologi idag i højere grad nærmer sig elementer fra Buddhismen, og måske endda Eckhart Tolles Nuets Kraft, uden at de dog baserer sig på idéen om en sjæl. Således kan visse dele af den kognitive terapi udgøre en bro over imod det spirituelle, især med den såkaldt tredje bølge af kognitiv terapi, som kaldes “Acceptance and Commitment Therapy” (ACT), hvor man forsøger at adskille personen fra sine tanker og følelser, således at denne kan opleve fra et såkaldt meta-kognitivt perspektiv, dvs et højere perspektiv end tankens sproglige dagsbevidste stadie, så at sige. Ligesom der også synes at være en vis fælleshed mellem Compassion Focused Therapy (CFT) og en af essenserne af Buddhismen, som netop er “medfølelse”. Der kan således være et vist begyndende overlap mellem ACT, og selvfølgelig også det, man kalder “Mindfulness”, og sådan noget som Echkart Tolles Nuets Krafteller visse aspekter af de Østerlandske religioner, som iøvrigt stræber efter en negering af “selvet” eller “identiteten”.�

Hvis du bruger mit arbejde helt eller delvist i dit eget kommercielle arbejde, så vil jeg bede dig om at referere til kilden. Dette arbejde er beskyttet under lov om ophavsret. Tak for dit hensyn.

©kathrineelizabethanker